Visheden om smerten

Målgruppen er et højlitterært og filosofisk anlagt publikum; på bagsiden og i det nødvendige efterord beskrives den som den sværest tilgængelige italienske roman og en klassiker inden for litteraturhistorien.

Der er ikke megen handling i bogen. Gaddas ærinde er mere et formeksperiment af hvordan verdensanskuelser og sandhed gentagne gange kan beskrives og moduleres af både tid og forskellige personers opfattelser. Handlingen foregår et sted i Sydamerika, men er i virkeligheden en allegori over Lombardiet i Italien og om betingelser for fascisme og had i et lukket samfund. Tillige en allegori over det feudale og borgerlige samfunds forfald i forbindelse med industrialiseringens fremtog. Sproget er både voldsomt beskrivende, men samtidig er sætningerne meget abrupte og tankestrømmen svær at følge med i.

I sværhedsgrad og i forhold til form- og tidseksperimenter minder den om James Joyces Ulysses. Andre kunne være Musil eller Marcel Proust På sporet af den tabte tid. Hvis man er interesseret i det kollektive aspekt og den sydamerikanske setting, kunne Gabriel García Márquez' Hundrede års ensomhed være en trods alt lidt lettere tilgængelig størrelse. Hvis man er interesseret i fascismens mekanismer og borgerskabets forfald, ligger Thomas Manns Buddenbrooks lige for.

Svært tilgængelig litterær klassiker oversat til dansk. Et filosofisk formeksperiment om at beskrive forskellige synsvinkler, sandheder og tid. Samtidig en allegori over borgerskabets forfald og fascismens indtog i Europa i starten af det tyvende århundrede. For de få.

Læs hele vurderingen