En fars erindringer om en familierejse til De Kanariske Øer, der i skildringen af turismens absurditeter bliver et billede på den moderne manderolle. Bogen er for alle læsere af autofiktion, men appellerer særligt til mænd og fædre.
Daniel Dalgaard er afsted med sin kone og to små børn på ferie til Tenerife. I mødet med all-inclusive-hoteller, bjerghytter og vandlande udfolder der sig en snorlige og veltilrettelagt oplevelsesturisme for øjnene af dem. Men i dens overdimensionerede og absurde perfekthedskultur hviler der også en atmosfære af støj og individualisme. Tunge skyer fra Daniels barndom og dominerende far trænger sig på, og ønsket om selv at være bedre far bliver mere påtrængende. Men det er svært at stå på grænsen mellem fortidens og nutidens fædreidealer.
Daniel Dalgaard har skrevet en overbevisende roman med mange lag og temaer. Det er en vedkommende historie, der kredser om far-søn-forholdet og et opgør med den sociale arv. Men det er også en fortælling om de udfordringer, der følger med, når man gør op med fortidens opdragelsesidealer og skal finde sin egen plads som far i en tid, hvor manderollen er sløret. Det hele træder tydeligt frem i en sikker beherskelse af sproget, og bogens autofiktive karakter giver den masser af nerve og nærvær.
I lidt mere satirisk form skildres den moderne mand også i Buemundet guitarfisk.