Bøger / skønlitteratur til børn / fantastiske fortællinger

Wolf : Ulvemandens fortællinger


Beskrivelse


Små fortællinger fra morfars fantastiske liv. Selv om morfar var landpostbud, lignede han en ulv, og han kunne fortælle uhyggelige historier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 1998

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 25. aug. 1998

I Ulvemandens fortællinger er der stof til mange gode hygge- og uhyggestunder. For Ulvemandens 13 eventyrlige og fantastiske beretninger til sin lille dattersøn (= bogens forfatter ) vil være en oplagt højtlæsningsbog fra 1.-. klassetrin til og med 4.klasse. I et fint og sikkert sprog fører forfatteren sin læser gennem det gamle landpostbuds univers af sære tildragelser og uforklarlige hændelser. F.eks. da han som tysk soldat under 1. verdenskrig oplevede en juleaftensdag, hvor de tyske og franske soldater pludselig gik op af deres skyttegrave og spillede fodbold midt i Ingenmandsland. Eller da der på byens hospital ligeledes i en jul fødtes en lille pige, som var blå over hele kroppen - men som iøvrigt intet fejlede. Eller historien om videnskabsmanden som fik skiftet alle sine legemsdele ud med maskindele. Hvad der kendetegner de fleste af den gamle postbuds beretninger er som allerede nævnt det eventyrlige og fantastiske element - men derudover lægger de stort set alle op til eftertænksomhed og ikke mindst en god, fælles snak. Alle historierne er illustreret af forfatteren selv, og til dette arbejde har han modtaget et arbejdslegat fra Statens Litteraturråd. De sort/hvide stregtegninger understøtter fint morfaderens små erindringer.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 1998

af

af

Ulla Harne

d. 25. aug. 1998

Oplæsningsbog, som kan bruges til de ca. 7-10-årige. Forfatterens morfar hed Wolf til efternavn, og en ulv det var han, selv om han var landpostbud, for han havde ulvepels indvendigt og hans øjne lyste ulveagtigt gult. Bogen her er en række fortællinger fra hans begivenhedsrige liv. Dem fortalte han sit lyttende barnebarn gennem en lang barndom, og dem fortæller barnet, der nu er blevet voksen videre til alle andre lyttende børn. Ulvemandens historier er angiveligt selvoplevede, og de rummer elementer fra mange opdagelsesrejser, sære historier, han har fået fortalt og oplevelser på ret specielle postture. Flere historier har et skær af uhygge, nogle er lidt makabre og andre er bare sære. Som i den virkelige verden er der ikke altid nogen slutning på historien, og det er både bogens styrke og dens svaghed. Det fantastiske element er meget charmerende i flere af fortællingerne, men enkelte gange bliver det næsten for sært, og historien fænger ikke rigtig. En lidt blandet samling, som egner sig til oplæsning, hvor der også er tid til at snakke sammen under og efter oplæsningen. Forfatterens egne tegninger understreger stemningen fint.


Aktuelt

d. 3. dec. 1998

af

af

Steffen Larsen

d. 3. dec. 1998