PS3, Xbox 360. Racerspil. Spillet er det officielle licensspil til 2010 udgaven af det "rigtige" World Rally Championship. Spilles kan spilles af alle fans af genren fra 9 år, unge og voksne. Spillet har en uforståelig PEGI-rating på 12, med ikon for grimt sprog. Spillet er på engelsk.
Spillet følger den efterhånden obligatoriske opbygning af standard-bilspil, hvor hovedvægten ligger i en karrieremode. Her starter man fra bunden, bygger nye kompetencer på og derved får låst nye baner og køretøjer op. Spilleren får adgang til 78 baner anbragt i forskellige terræntyper, efterhånden som spillet skrider frem. I WRC akademiet kan man blandt mange muligheder lære at køre i de forskellige typer terræn, som spillet byder på. De utålmodige kan trykke speederen i bund med det samme i singleplayer mode, hvor der blandt en række muligheder kan køres på tid. Der er indbygget en del muligheder for at variere sværhedsgraden i spillet, så selv om man ikke ligefrem er en hardcore rally-pro, vil man alligevel have en chance for at komme fremad i spillet.
Der er flere gode rally spil på banen, værd at nævne er Colin McRae - dirt 2 og Reflex MX vs ATV. Det er min umiddelbare vurdering at "WRC" er det mest realistiske og omfattende spil af de nævnte.
Et fornøjeligt rally-spil, som har bud til både nybegyndere og hardcore rally-fans. Spillet virker relativt realistisk i både gameplay og grafisk udtryk, selv om der nok kunne være ofret lidt flere timer på sidstnævnte. Efter min mening er "WRC" et top 3 rally-spil, som absolut bør findes i bibliotekets samling af bilspil.