Musik / soul

Xscape


Anmeldelser (10)


Politiken

d. 12. maj 2014

af

af

Simon Lund

d. 12. maj 2014

"Nogle af dem har han indspillet 24 versioner af. I træk, i fuld længde og uden så meget som en tissepause imellem. Denne gang skulle det altså være sange, Jackson med andre ord har arbejdet seriøst med. Heraf har Reid fundet de otte, der med Timbaland som overordnet producer nu har fået en moderne makeover. Timbalands ambition har været at leve op til Michael Jacksons eget krav om kun at gå efter det musikalske nybrud - ellers kunne han lige så godt lade være ... Med karakteristiske hee, hee, støn og smældende fraseringer får vi noget af det bedste ved Michael Jackson. Det sætter ikke ridser i eftermælet, men lyder som tilløb til de højdepunkter, der endte på pladerne".


Jyllands-posten

d. 9. maj 2014

af

af

Peter Schollert

d. 9. maj 2014

"Et af de mest spændende numre historisk og musikalsk er "A Place With No Name". Oprindeligt indspillede Jackson sangen i 1998 med en tydelig inspiration fra America-klassikeren "A Horse With No Name". I Stargates lækre funky opdatering er sporene til inspirationskilden tonet ned, mens der er skruet voldsomt op for sangens danseudtryk. En lignende attitude har "Slave To The Rhythm", oprindeligt indspillet i 1991, og albummets titelnummer, "Xscape", fra årtusindskiftet".


Berlingske tidende

d. 12. maj 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 12. maj 2014

"Lad os da bare slå fast med det samme, at albummet faktisk er en god del bedre, end man kunne have frygtet. Det er der flere årsager til. Først og fremmest den åbenlyse, at arkivmaterialet - uden at byde på nogen åbenbaringer - holder et langt højere bundniveau end på »Michael«. Både sangskrivningen og Jacksons vokalperformances er langt mere overbevisende. Og så er produktionerne bare langt mere konsistente i denne omgang ... Man har valgt at inkludere de oprindelige demoversioner af samtlige numre. På den måde kan man sammenligne Jacksons udgangspunkt med de nye versioner og derved få et ret interessant indblik i, præcis hvad producerne har foretaget sig. Den slags transparens burde være normen på den her type udgivelser".


Børsen

d. 5. maj 2014

af

af

Niels Pedersen

d. 5. maj 2014

"Med "Xscape" nærmer vi os fornemmelsen af guld. Også for andre end hardcore fans. Her har en stribe aktuelle producere fået adgang til arkivet og færdiggjort otte numre, så de lyder både som Michael Jackson og matcher øjeblikkets r'n'b-sound. Det er de sluppet hæderligt fra".


Jyllands-posten

d. 9. maj 2014

af

af

Peter Schollert

d. 9. maj 2014

"Et af de mest spændende numre historisk og musikalsk er "A Place With No Name". Oprindeligt indspillede Jackson sangen i 1998 med en tydelig inspiration fra America-klassikeren "A Horse With No Name". I Stargates lækre funky opdatering er sporene til inspirationskilden tonet ned, mens der er skruet voldsomt op for sangens danseudtryk. En lignende attitude har "Slave To The Rhythm", oprindeligt indspillet i 1991, og albummets titelnummer, "Xscape", fra årtusindskiftet".


Politiken

d. 12. maj 2014

af

af

Simon Lund

d. 12. maj 2014

"Nogle af dem har han indspillet 24 versioner af. I træk, i fuld længde og uden så meget som en tissepause imellem. Denne gang skulle det altså være sange, Jackson med andre ord har arbejdet seriøst med. Heraf har Reid fundet de otte, der med Timbaland som overordnet producer nu har fået en moderne makeover. Timbalands ambition har været at leve op til Michael Jacksons eget krav om kun at gå efter det musikalske nybrud - ellers kunne han lige så godt lade være ... Med karakteristiske hee, hee, støn og smældende fraseringer får vi noget af det bedste ved Michael Jackson. Det sætter ikke ridser i eftermælet, men lyder som tilløb til de højdepunkter, der endte på pladerne".


Børsen

d. 5. maj 2014

af

af

Niels Pedersen

d. 5. maj 2014

"Med "Xscape" nærmer vi os fornemmelsen af guld. Også for andre end hardcore fans. Her har en stribe aktuelle producere fået adgang til arkivet og færdiggjort otte numre, så de lyder både som Michael Jackson og matcher øjeblikkets r'n'b-sound. Det er de sluppet hæderligt fra".


Berlingske tidende

d. 12. maj 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 12. maj 2014

"Lad os da bare slå fast med det samme, at albummet faktisk er en god del bedre, end man kunne have frygtet. Det er der flere årsager til. Først og fremmest den åbenlyse, at arkivmaterialet - uden at byde på nogen åbenbaringer - holder et langt højere bundniveau end på »Michael«. Både sangskrivningen og Jacksons vokalperformances er langt mere overbevisende. Og så er produktionerne bare langt mere konsistente i denne omgang ... Man har valgt at inkludere de oprindelige demoversioner af samtlige numre. På den måde kan man sammenligne Jacksons udgangspunkt med de nye versioner og derved få et ret interessant indblik i, præcis hvad producerne har foretaget sig. Den slags transparens burde være normen på den her type udgivelser".


Information

d. 13. maj 2014

af

af

Klaus Lynggaard

d. 13. maj 2014

"De otte sanges produktion (ved navne som Timbaland, John Mc Clain, Rodney Jerkins, Stargate m. fl.) [synes] at være fanget mellem ren Jackson-nostalgi og tilstræbt 2014-modernitet uden rigtig at kunne bestemme sig. At høre West Coast-klassikeren »A Horse With No Name« (oprindeligt indspillet af trioen America) serveret som »A Place With No Name« kan højst få én til at trække på smilebåndet, og en skæring som »Loving You« ville givetvis være blevet fundet værdig som b-side i storhedstiden. Til gengæld er der gods i den mekaniske, mildt samfundskritiske og storswingende »Slave to the Rhythm« (altså ikke Grace Jones-nummeret med samme titel), på samme måde som det højspændte »Blue Gangsta« og det ambitiøse titelnummer helt sikkert kan noget. Men mest interessant er nu i alle otte tilfælde originalversionerne.


Information

d. 13. maj 2014

af

af

Klaus Lynggaard

d. 13. maj 2014

"De otte sanges produktion (ved navne som Timbaland, John Mc Clain, Rodney Jerkins, Stargate m. fl.) [synes] at være fanget mellem ren Jackson-nostalgi og tilstræbt 2014-modernitet uden rigtig at kunne bestemme sig. At høre West Coast-klassikeren »A Horse With No Name« (oprindeligt indspillet af trioen America) serveret som »A Place With No Name« kan højst få én til at trække på smilebåndet, og en skæring som »Loving You« ville givetvis være blevet fundet værdig som b-side i storhedstiden. Til gengæld er der gods i den mekaniske, mildt samfundskritiske og storswingende »Slave to the Rhythm« (altså ikke Grace Jones-nummeret med samme titel), på samme måde som det højspændte »Blue Gangsta« og det ambitiøse titelnummer helt sikkert kan noget. Men mest interessant er nu i alle otte tilfælde originalversionerne.