Yderst i tavsheden : "historiske digte"

Severin Olesen Larsens digte betegner ifølge flapteksten "både en fornægtelse af historiens mening og en afstandtagen fra dem, hvis forhold til historien er som til forladt skæbne". Disse dunkle formuleringer dækker over en stribe eksistentielt orienterede digte, som - ofte med udgangspunkt i en natursansning - rummer en række overvejelser om det enkelte menneskes forhold til sig selv og til sin tid. Forfatterens forkærlighed for indviklede sætningskonstruktioner gør ikke læsningen lettere, men kan til gengæld heller ikke skjule, at de tilsyneladende betydningsladede formuleringer lover langt mere, end det vage og uhåndgribelige indhold kan stå inde for. Ved siden af de ontologisk betonede digte rummer digtsamlingen en serie bidske udfald mod elementer fra magtens og systemernes menneskefjendske verden: åndseliten, avantgardisterne, ideologfolkene, den bebrillede revolution, osv. Tonen i digtene er skinger, og fjendebillederne synes grebet direkte ud af den tomme luft. De uformidlede opgør med en række aversioner har tilsyneladende mere til formål at give afløb for forfatterens frustrationer end at forsøge at trænge ned under klicheernes overflade.

Læs hele vurderingen