"Det luftige miks af hule, elektroniske lyde og spæde drenge-vokaler realiseret i en ekstremt melodiøs og samtidig uprætentiøs sangskrivning på åbneren Flip og singlen Gooey (...) har så meget nerve og nytænkning, at hypen i dette tilfælde kun kan siges at være berettiget. Rytmegruppen i bandet har en dragende primal, tribal-agtig kvalitet, som stilles i konstant kontrast til lys falset og surfede guitarakkorder. Samtidig findes urbane kvaliteter i underspillede, rungende basser på Hazey, og man fornemmer pladen igennem gennemarbejdede inspirationskilder fra r&b over industrial til 70'er-rock".