Eksperimenterende langdigt om menneskets påvirkning af naturen i den antropocæne tidsalder og hvad det betyder for samtidskunsten. For læsere med interesse for samtidskunst og eksperimenterende lyrik.
Asmund Havsteen-Mikkelsen er billedkunstner og har tidligere udgivet Det generøse fællesskab : drømmen om et genforvildet Danmark I dette langdigt præsenterer han et udkast til en kunstæstetik for den antropocæne tidsalder. Bogen er inddelt i fem dele, der bl.a. forholder sig til, at mennesket er blevet jordbestyrere og "geologiske agenter" med ansvar for alt liv på jorden: "Naturen er stadig til stede/ men er en/ effektuering af menneskelige systemer." Den antropocæne tidsalder forandrer således betingelserne for at skabe samtidskunst på en sådan måde, at samtidskunsten bør udtrykke et etisk engagement på vegne af ikke-menneskelig natur og en omsorg "for alt det som tilhører rummet.".
Et vildtvoksende langdigt, der bl.a. forholder sig til den skarpe adskillelse mellem menneske og natur og menneskets påvirkning af naturen fra landbrugsrevolutionen for 11.000 år siden over atomprøvesprængninger til nutidens globale opvarmning, klimakrise og dyrearternes forsvinden. En yderst inspirerende og tankevækkende udgivelse, der eksperimenterer med indhold, tekst og layout.
Andreas Vermehren Holm undersøger i Antropocæn kreatur om vores menneskelige udfoldelse er ved at ødelægge jorden.