Bøger / skønlitteratur til børn

Zupermand


Beskrivelse


Billedbog. Zupermand er en dreng på fire år, der elsker sin himmelblå dragt med den røde kappe. Han elsker dog ikke, når hans mor tager dragten af og vasker den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 2. mar. 2009

Bogens målgruppe er børn, især drenge, fra 3 år, især hvis de har opdaget og synes om superhelte.

Zupermand-figuren er en lille parafrase over Superman-dyrkelse hos en lille dreng, måske på 4-5 år, i hans hverdag er superheltelegen en integreret del af hans hverdagsliv med venner og en god fantasi. Bøgerne er solidariske og troværdige overfor hovedpersonen, men bogens ide er måske mere voksnes ide om, hvad der kunne være spændende end det er børns egne. Omvendt tror jeg historierne kan være inspirerende for børns fantasi og være med til at skabe lege og være et godt udgangspunkt for dialog om helte. Billederne er i klare farver, og figurerne er med tykke konturstreger og runde former samt store farveflader. Der er action og en vis tegneserieikonografi i billederne. Teksten er beskrivende og bekræftende i forhold til billedernes action. Bøgerne er først udgivet på flamsk i Belgien. Tekstforfatter kendes på dansk for 6. dagen, 2008 og illustrator for den kun moderat indkøbte billedbog Tit-tit, 2008. Forsider dækker forbilledligt indhold, og bagsideteksterne som er forholdsvis detaljerede og refererende, er også lidt for lange, men i orden.

Umiddelbart minder tema, historie og tilgang mig om Hoflins Spejder Madsen, 2002 som er en Spiderman parafrase i drenge-øjen-højde.

Billedbøgerne fungerer på deres egne præmisser og uden de store dikkedarer. Bøgerne sætter næppe dybe mærker i børnenes bevidsthed, og er i den bedre halvdel af kvalitetsskalaen.



Informationer og udgaver