Heste er det bedste : alle historierne om Mette & Marie 1-5

Her er så fortsættelsen til Hvem gider heste? (94/32). Søstrene Mette, 9 år, og Marie, 8 år, har kun et i hovedet efter at have redet i ferien. De vil gå til ridning. De plager konstant, skyrintet middel, de terroriserer forældrene, der vitterlig ikke har råd, fordi far er arbejdsløs. Da søstrene sultestrejker, opgiver forældrene. De sælger bilen, så der kan blive råd til ridning.Teksten er verssat i en stor åben sats i et levende, udfordrende sprog, der kan selvlæses fra 8-9 år. I beskrivelsen af søstrene og deres forældre og en skrap underbo er brugt en humoristisk, menogså en satirisk pen, det hele er sat lidt på spidsen, og jeg tror, nogle begynderlæsere kan have svært ved at forstå dette. De 2 søstre er meget opfindsomme og rapmundede, og Mette især er retberegnende, nok derfor finder jeg dem mindre charmerende end i 1. bind. De er faktisk ret lede mod deres far. Forsiden viser tydeligt, at bogen er i serie, og stregtegningerne, der ill. tekstenpasser godt til den. Bogen eri stift bind. Begynderlæsere, der går efter hestebøger, får ikke deres ønske opfyldt i bind 2, men mon ikke de gør, når bind 3 kommer. Til gengæld vil de føle sig godtunderholdt af søstrenes mange påfund.

Læs hele vurderingen

Mette og Marie bliver her i bog nr. to virkelig en prøvelse for deres forældre. Fra at være et par irriterende, plagsomme piger udvikler de sig i retning af det tyranniske. De vil have lov tilat gå til ridning, men sandheden er, at forældrene faktisk ikke har råd til det. Pigerne kender dog ingen grænser. Den store hoppebold bliver brugt som hest i stuen, så underboens lysekrone falderned, de går i sultestrejke til trods for, at aftensmaden består af deres livret o.s.v. Til sidst overgiver forældrene sig dog resulterende i, at de må sælge bilen. Alligevel kommer man til at holdeaf de stridbare piger og modsat synes synd om de alt for godhjertede forældre, især den arbejdsløse far. Det historistiske og underfundige slår igennem både hos forfatteren og tegneren. Det er enyderst velskreven bog, hvis layout tillige er flot og tiltalende. Indholdsmæssigt og læseteknisk kan bogen selvlæses fra 3. klasse. Bogen kan stå alene, men læseren bør ikke snyde sig selv for denførste bog iserien: Hvem gider heste?.

Læs hele vurderingen