Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Snothvalp


Beskrivelse


Hunden Charlie er et gadekryds, der både kan tænke og drømme. Han elsker at gå tur med sine mennesker, især Mille, men roder sig også ind i slagsmål med andre store hunde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgit Juhl Andersen

d. 18. dec. 2018

Bagsideteksten oplyser ganske rigtigt, at »Snothvalp er en spændende fortælling om en hund, der både tænker og drømmer«. Rolf Gregersens første udgivelse fortæller om en række særdelesdramatiske hændelser, som gadekrydset Charlie roder sig ind i og kommer klogere, men ikke altid helskindet ud af. Ind imellem de voldsomme sammenstød med andre hunde, hvoraf en rottweiler og endoberman er livsfarlige modstandere, skifter fortællersynsvinklen fra Charlie til han mennesker, specielt 12-13-årige Mille. Charlie reflekterer langt mere, end hans hundeevne formelt tillader ham,men er så ukuelig og charmerende, at jeg er på nippet til at godtage hans historie. Ill. i farver viser en fejlfri, næsten ugebladsagtig Mille, der dog kan være lidt svær at genkende fra ill. tilill. og en hund, der kunne være halvt Old English Sheepdog, halvt retriever. Teksten er sat med store, åbne typer, lige venstremargin, enkelte delestreger. Der er mange - for en letlæsningstekst -svære ord, men tekstenvirker alligevel ikke tung at komme igennem. Omslaget med Mille og Charlie som blikfang er fortrinsvis holdt i noble blå/ grønne farver. Jeg tror, mange piger fra 10 år vilstryge gennem Snothvalp.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 18. dec. 2018

Normalt er børnebøger, hvor dyr menneskeliggøres og udstyres med tanker og drømme m.v. ikke lige min kop te. Men i denne letlæsningsbog i Dingo-serien om 'gadekrydset' Charlie er dendebuterende forfatter faktisk sluppet heldigt fra at anbringe fortællersynsvinklen hos Charlie. Han indvier os i sin kamp med Rottweilere og Dobermann-hunde - og i sin stædige kamp for at findetilbage til sin familie, da han under deres campingferie kommer bort fra dem. Bogen har masser af dramatiske, sentimentale og sørgelige isælt, så den har fine muligheder for at blive populær. Bogenvil være velegnet til specialundervisningen på 4.-5. klassetrin - og desforuden til indholdslæsere fra 3. klassetrin. Bogen er udstyret med den vanlige og kendte opsætning og lay-out. Verner Mynchhar lavet de udmærkede kolorerede illustrationer, som fint understøtter teksten.