Bøger / skønlitteratur til børn / rim

10 små får : fra 1 til 10 i fårehopla


Beskrivelse


Billedbog. Tællebog, hvor man lærer at tælle fra et til ti sammen med en flok glade og livlige får. Gennem en rimet tekst fortælles en lille historie om fårene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2011

af

af

Marianne Agger

d. 3. nov. 2011

Sjov tællebog for børn fra 3 års alderen. Forsiden er rigtig kær med de ti små, farverige får placeret rundt omkring i forskellige positioner.

Dette er den tyske forfatter, Franziska Gehms første bog på dansk. Dog kan jeg se, at der er i december også udkommer en vampyrserie af hende for større børn. Illustratoren, Marina Rachner, har før udgivet et par billedbøger på dansk. Tællebogen her fortæller i små rim om ti livlige får, der alle kan noget helt særligt. Første opslag viser ét får. I andet opslag kommer der endnu et får ind i billedet, og sådan fortsætter det med ét får ad gangen, indtil alle ti får er samlet på sidste opslag. Den rimede tekst består af fire linjer, der er fyldt med lutter positive ord om de små får og deres gerninger. Efter rimene spørges Og så?, hvilket lægger op til, at barnet og oplæseren kan forsøge at gætte, hvad de frække får nu finder på. Fårene morer sig virkeligt og leger som små børn. De herlige tegninger på tykke papsider er i stærke, kontrastfyldte farver, og fårenes glæde, entuatiasme og opfindsomhed stråler igennem på billedsiden. Ude langs højre side kan børnene i en særskilt, hvid boks også følge, hvordan fåreflokken vokser fra ét til ti.

Der findes et stort antal tællebøger i alle mulige afskygninger. Jeg synes denne her, er en af de finere. Det fungerer godt med rimene og tallene sammen, og det er lidt spændende at se, hvad der sker, når endnu et får bliver føjet til flokken.

God bog, der på en sjov og hyggelig måde lærer de små at tælle til ti.



Informationer og udgaver