Bøger / faglitteratur

1001 drømme : en illustreret guide til drømme og deres betydning


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2003

af

af

Britta Liboriussen

d. 9. sep. 2003

Begynderhåndbog med fortolkning af 1001 forskellige drømme. Efter et kort forord følger en indledning med en ultrakort introduktion til Freud og Jung og deres fortolkning af drømme. Opslagsværket bygger på disse teorier. Herefter følger guiden, der er delt op i seks hovedafsnit: Det indre liv, Selvet og andre, Aktiviteter og værenstilstande, Samspil, Tillid og Forestillinger. Hovedafsnittene er igen inddelt i mindre afsnit, hvorunder de enkelte opslagsord er beskrevet. Bag i bogen et alfabetisk stikordsregister, så læseren nemt kan finde frem til de forskellige drømmesymboler. Der er tale om en særdeles lettilgængelig og kortfattet forklaring på 1001 gængse drømmesymboler. Alle har antagelig drømt om at falde ned, være til eksamen, være sammen med familie, kolleger osv. Her kan læseren hente en fortolkning af symbolerne. Emnet er populært. Der er da også virkelig mange bøger om drømmetydning. Nævnes kan Tyd dine drømme, 1999 og Drømmens symbolik, 4. udgave, 2002. Nærværende bog kan fremhæves for sine særdeles enkle forklaringer og sine mange opslagsord. Forlaget skriver, at bogen er udgivet i en lækker lille natbordsudgave. Den er også perfekt på natbordet, men jeg ved ikke, om den lille, tykke kvadratiske bog er velegnet som biblioteksudgave. Illustreret med fine farvetegninger.