Books / nonfiction

2 på stribe


Description


Om at få pseudotvillinger, dvs. børn født med højst 18 måneders mellemrum. Forfatteren tager udgangspunkt i sine egne erfaringer om hvordan hun og hendes mand håndterer det. I små korte sekvenser fortæller 6 andre par om deres oplevelser med pseudotvillinger.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. May 2013

By

By

Mette Fersum

d. 27. May 2013

Bogen henvender sig til forældre, som har fået pseudotvillinger, dvs. 2 børn inden for 18 måneder. En personlig historie om at få 2 på stribe, og en brugsbog til andre forældre i samme situation.

Forfatteren har ikke tidligere skrevet andre bøger. Ifølge hende findes der ikke anden litteratur, der specifikt handler om pseudotvillinger. Derfor har hun skrevet denne bog med udgangspunkt i sine egne erfaringer med 2 børn. De første kapitler handler om hendes første barn og alle de mange følelser der var forbundet hermed, besøg hos jordemoder og den store interesse for deres familie og følelsesliv. Hun skriver om barn nr. 2, om en graviditet der ikke var planlagt, og følelsen af at blive revet midt over. Hun gennemgår forskellige ting, man skal være opmærksom på, både før og efter fødselen, fx at have en babysitter klar, når barn nr. 2 kommer, at have klare aftaler med sin mand om rutiner, klare aftaler om at få lov til at være alene, bare i lidt tid, hvor andre tager over. I små korte sekvenser fortæller 6 andre par om deres oplevelser med pseudotvillinger. De fortæller om, hvor svært det kan være at blive gravid, hormonbehandlinger, reaktioner fra omverdenen osv. Forfatteren beskriver ganske fint, hvordan hun og hendes mand håndterer 2 børn på godt og ondt.

Lola Jensen kommer ind på emnet i sin bog Den store Far, mor & børn, 2010.

Det er en fin bog, som jeg er sikker på mange forældre med 2 små børn vil kunne kende sig selv i. Forfatteren skriver meget indlevende.