Bøger / skønlitteratur / roman

Akelejens væsen : Jerichos roser - extended version


Beskrivelse


Krimi. To umage politibetjente efterforsker et mord, der dog snart bliver til flere. Men hvad får morderen til at myrde, og hvorfor efterlader han blomsten, Jerichos Rose, på mordstedet?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2018

af

af

Michael Olsen

d. 16. maj 2018

To umage politibetjente må samarbejde med en pensioneret chef for rejseholdet, da en morder dukker op, og alle mord er signeret med blomsten akeleje. En kombineret krimi og opvækstroman for voksne, der kan tåle en vis grad af vold og sex.

"Akelejens væsen" består af to dele. Første del er en krimifortælling om den midaldrende politibetjent Bruno Olsen, der bliver kontaktet af den unge betjent Louise Ferup. Hun beder om hjælp til at efterforske et mord, der siden bliver til flere. Undervejs træder en pensioneret chef for rejseholdet til som mentor. Anden del hedder Jerichos roser og har tidligere været udgivet for sig selv. "" handler om morderen fra "Akelejens væsen" med vægten lagt på hans opvækst og undervejs gives der et bud på, hvad der fik ham til at myrde.

De to fortællinger virker meget forskellige i forhold til handling og stemning. Forfatteren skriver sprogligt godt, og har sympati for sine personer. Desværre er krimidelen ikke særligt spændende, og historien om morderen giver, med sine nedslag i morderens liv, ikke et særligt overbevisende bud på, hvorfor han blev den kolde morder, han er blevet til.

Vil man læse mere om det at have en svær opvækst, men uden krimidelen, kan man prøve Profetens datter.