En samling korte beretninger fra børn, der alle har haft forældre, der har været anbragt på børnehjem som barn. For alle i samme situation samt professionelle, der beskæftiger sig med udsatte og anbragte børn.
Fortiden har gjort ondt for de mennesker, der som barn har været anbragt uden for hjemmet. Så ondt, at det har påvirket dem som forældre for deres egne børn. Det er dem, der får stemmer her gennem et antal meget personlige beretninger. Beretninger om ofte meget kærlige forældre, som i mange tilfælde har været meget indelukkede omkring deres barndom. Det har betydet en form for social arv, da også deres egne børn har haft svært ved at finde fodfæste i livet, få uddannelse og et stabilt familieliv. Der er dog også undtagelser, hvor forældrene trods egen baggrund har formået at skabe et godt, stabilt og kærligt hjem, og der er delte meninger om sammenhængen mellem forældrenes baggrund og deres egen opvækst. Bogen afsluttes med et antal professionelle, der reflekterer over beretningerne.
Der mangler professionel redaktion, for at bogen er vellykket. Den er uensartet, og de professionelles eftertanke går mest på datidens forhold på institutionerne og ikke så meget på konsekvensen for forældreevnen eller mangel på samme. Derfor taber bogen lidt fokus undervejs.
Der er flere bøger, hvor de tidligere anbragte får stemme, fx Danske børn - når tavsheden brydes. Men det er nyt, at vi springer en generation frem og hører om efterkommernes oplevelser.