Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Apache : kampen ved floden


Beskrivelse


Max og Pelle arbejder sammen på et projekt om indianere. Undervejs trækker Max sig, og venskabet kommer på en prøve, især da den virkelige verden og fantasiens indianerverden smelter sammen, mens to indianerstammer kæmper mod hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2018

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 2. aug. 2018

To bøger om Pelle og Max, der bliver så opslugte af deres skoleprojekter, at de lever sig fuldstændig ind i emnerne og næsten ikke kan skelne virkelighed fra fantasien. Første gang er, da de arbejder med indianere og anden gang, da de arbejder med dinosaurer. Fra 9 år.

Ny serie fra Forlaget Elysion om to drenge, Pelle og Max. De får til opgave at arbejde sammen i skolen. I "Apache" skal drengene lave en opgave om indianere. De går vildt meget op i arbejdet og sover endda hos hinanden for at kunne arbejde sammen. Dog trækker Max sig, da han får problemer i sin familie. Det påvirker Pelle så meget, at hans arbejde med indianerne også flytter ind i hans drømme, og han får svært ved at skelne virkelighed fra fantasi. I "Dinotopia" skal drengene lave en tegneserie om dinosaurer. Det går fint, indtil Max giver Sofie lov til at være med i gruppen. Det bliver Pelle sur over. Det går også denne gang ind i Pelles drømme, hvor fortidens kæmpe dyr genopstår. Bøgerne er illustreret med farvede illustrationer, men der er også flere sider kun med tekst. Bøgerne har lix 18 og 19.

To små bøger som både handler om indianere og dinosaurer, men nok i virkeligheden mest handler om at gå i skole, være venner og uvenner og være jaloux på pigen, der tager ens bedste vens opmærksomhed, altså helt dagligdag problemer, som læseren kan identificere sig med.

Får man lyst til at læse om at leve sig ind i en anden verden er serien De ukendte et godt bud.