Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Arbejderbevægelsen : fra Slaget på Fælleden til Septemberforliget


Description


På bedste vis beskrives her den spændende og dramatiske historie om arbejderbevægelsens fremkomst i Danmark. For 12-16-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2023

By

By

Boy Olesen

d. 27. Oct. 2023

På bedste vis beskrives her den spændende og dramatiske historie om arbejderbevægelsens fremkomst i Danmark. For 12-16-årige.

Med opfindelsen af bl.a. dampmaskinen ændres produktionen fra værksted til fabrik, industrialiseringen er en realitet. Der kommer en stor tilflytning til byernes fabrikker og der opstår en ny samfundsklasse, arbejderklassen. Lønnen var dårlig, arbejdsdagen lang og boligforholdene elendige. Arbejderne forsøger at organisere sig. Pariserkommunen i Frankrig bliver en inspiration for den internationale arbejderbevægelse og i 1872 udspiller sig slaget på Fælleden med baggrund i Louis Pios artikel, "Målet er fuldt". Af yderligere indhold kan nævnes, en beskrivelse af socialismen og det kommunistiske manifest, lockout og forhandling i en stadig stigende anspændt atmosfære og forliget der fører frem til "Den danske model". Bogen afsluttes med en tidstavle og et stikordregister.

En rigtig god og informationsrig bog, der giver en vigtig baggrundsviden til forståelsen af nutiden. Bogen er velskrevet og sammenholdt med de talrige illustrationer i form af fotos og tegninger rammer den plet. Det er værd at fremhæve at der løbende gennem bogen er indsat faktabokse og kilder fx om strejke og lockout og en erindringsbeskrivelse om livet i minen.

Bogen kan sammenlignes med Den industrielle revolution der ca. har den samme målgruppe.