Selvom Arvingen vel ikke hører til G.s hovedværker er den dog stadig læseværdig. Om den så - med de lange filosoferende indskud, der afbryder den iøvrigt veldrejede handling, og med sin 100-årige sprogdragt som fremtræder uden nogen tillempning til nudansk - vil fange et større publikum, dvs. de læsere, der møder den uforberedt, er vel tvivlsomt. Den hører naturligt med i en klassikerserie - evt. biblioteksanskaffelse vil være afhængig af de lokale forhold.