Mordbrændstragedien fra Rønne i 1996 er den begivenhed, der har inspireret Astrid Saalbach til dette tredie bind i drama-trilogien, der startede med Morgen og aften i 1993 og i 1997 fortsatte med Det velsignede barn . Og der er da også både vold, mord og megen blod på scenen. Alligevel er det ikke så meget selve handlingen, som en undren over, hvad der driver det enkelte menneske ud i en bestialsk form for grusomhed, der har interesseret forfatteren. Stykket er skrevet i hjerneåret, og hovedpersonerne er læger, sygeplejersker og - naturligvis - en hjerneforsker. Stykkets klare erkendelse er, at den type mennesker heller ikke forstår den menneskelige hjerne. Astrid Saalbach er en mester på sit felt: midt i en sætning kan hun svinge en hel scenes betydning, uden at man opfanger en mislyd. Og der er ikke ét overflødigt ord i stykket. Hovedhandlingen - en lovestory der ender med mordbrand på rivalinden og to børn - omkranses af ti små øjebliksbilleder, der alle primært er stemningsskabende, men som også handler om menneskenes umenneskelige reaktioner.