Books / fiction for children / tegneserie

Asterix indta'r Rom! : den store film-bog


Description


Gallerne har gjort Cæsar til grin, derfor vil han bevise, at gallerne er guder, for mod guder kæmper selv Romerriget forgæves.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Iben Melbye (børn)

d. 18. Dec. 2018

Dette hæfte med Asterix og hans gæve gallere er en filmbog, nærmest en hæftet billedbog med store billeder og ret meget tekst. Den er over filmen af samme titel. Tegningerne er lettere formindre børn at overskue end i tegneserierne, fordi fladerne er større, og der er færre detaljer. Sammenlignet med tegningerne i filmen er de her i filmbogen mindre forrygende, nærmest en forenkletudgave af filmens tegninger. Teksten er meget svær at forstå, den er tætpakket med fremmedord og svære ordsammenstillinger. Det findes osse i tegneserierne, men her er der så meget tekst, at detvirker overvældende og næppe humoristisk på børn. Historien går ud på, at Cæsar hører at hans soldater tror, at Gallerne må være guder, og han tilbyder dem herredømmet over Rom, hvis de kan beståen række moderniserede "Herkules-prøver". Det klarer de naturligvis, Asterix, som den snedigste af gallerne (forsynet med trylledrik) samt Obelix som den stærkeste. Prøverne er mere eller mindreskægge, men der ligger enstor opfindsomhed i de bedste af dem. Filmbogen vil blive lånt ud, fordi det er Asterix og nu, hvor filmen ses af mange børn. Men den er ikke så rig på kvalitet somtegneserierne.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Arne Holst (skole)

d. 18. Dec. 2018

Hæftet er ikke en tegneserie i traditionel forstand - snarere en historie med rigeligt billedstof i farver bygget over den seneste Asterix-film. Billedstoffet varierer i format og stil, dogsåledes at slægtskabet med tegneserier er bibeholdt. Temaet er som sædvanligt kampen mellem gallere og romere. Cæsar forsøger at overliste gallerne med et væddemål. Hvis gallerne kan beståHerkules-prøverne - hvilket kræver guddommelige evner - kan de kvit og frit overtage Rom. Ved hjælp af "trylledrikken" bestås alle prøver med mere end glans, Cæsar kaster sin laurbærkrans forfødderne af gallerne i den romerske arena som tegn på overgivelse og går selv på aftægt med havedyrkning som fritidssyssel. Historien slutter med Obelix i dans på lyksalighedens ø med et stegtvildsvin under armen. Det er et spørgsmål, om ikke mange Asterix-fans bliver skuffede ved mødet med dette hæfte. Viddet og ironien i den sammenhængende tekst er undertiden presset til det yderste,og pointerne skæres ud i pap.Opfindsomheden ved beskrivelsen af Herkules-prøverne er på grænsen af det bæredygtige, og gang på gang forklares i teksten, hvad der skal være morsomt på billederne.Det er lidt for kompakt og uengageret underholdning. Lejlighedsvis "overlever" dog nogle af de kendte, herlige elementer fra de "rigtige" Asterix-hæfter. Historiens satire over bureaukratiet,reklame m. v. afskærer de yngre læsere.