Som titlen siger, opdager Asterix i dette album Amerika - d.v.s. han opdager blot ikke, at han har gjort det. Asterix og Obelix driver ved et tilfælde til havs, og de ender i Amerika. De tagestil fange af en indianerstamme, som de tror er romere. Imidlertid fatter en yppig indiansk skønhed godhed for Obelix. Den situation er vor store ven aldrig voksen, de flygter, men træffer påvikingen Thovli Thovlisøn, som fører dem hjem til Norge i den tro, at de er indfødte fra den nye verden. Igen flygter de og når hjem til den obligate festmiddag. Den bærende idé, som titlenantyder, findes ikke. Handlingen er episodisk og virker lidt tilfældig. Tegnemæssigt rummer hæftet både rent rutinearbejde med ensfarvede Anders And-baggrunde og meget fint komponerede sider ogenkelttegninger samt nogle af de fineste farveovergange, jeg mindes fra noget Asterix-album. Oversætteren er som vanligt anonym, men han har nu intet at skamme sig over. Konklusion: Et hæfte medhøjdepunkter og bundskrabere, menimmervæk - Asterix-album nr. 22 kan godt få børn, unge og voksne til at fnise lykkeligt, i det mindste den tid læsningen varer. Iøvrigt mener jeg, at Asterix børhåndtekstes.