Masser af tæv til romerne, Cæsar gjort til grin og festmåltid med fede vildsvin. Det er omkvædet i et Asterix-album, og dette er ingen undtagelse. Men starten er ret så utraditionel ogfornøjelig: de uovervindelige gallere erfarer, at de romerske legionærer betragter det som ferie at blive udstationeret i deres nærhed fremfor hos belgierne, som Cæsar kalder de tapreste blandtgallerne. Dette medfører, at en lille delegation med Majestix i spidsen flux tar til Belgien for at sætte belgierne på plads. Der blir ryddet mangen en romersk garnison i den indbyrdes kappestrid,men selv Cæcar (hidkaldt af uroen) finder det umuligt at dømme om, hvem der er de tapreste. Vore gallervenner affinder sig til sidst med at dele førstepladsen med broderfolket. Romerslagsmålene erlidt ensformige i længden, og der bydes ikke på de store fornyelser bortset fra lidt belgisk lokalkolorit: et nye sprogligt islæt (dansk dialekt), barmfagre kvinder, der serverer mad i enuendelighed, og - belgierhistorier(serveret af romerne). Men Asterix lever trods alt endnu, selv om Goscinny er død. Mon der er flere albums på lager?.