Asterix-bøgerne holder et ret ens kvalitetsniveau, de fleste af hefterne er gode og et par stykker er meget gode. Generelt kan man sige, at Goscinnys umættelige jagt efter avancerede vittigheder tit lader historien i stikken men i virkeligheden er historien jo osse nærmest et påskud, viddet er det væsentlige, og humorens kvalitet kompenserer rigeligt for de flagrende ender i handlingsforløbet. På samme måde er tegnestilen solid og gennemarbejdet men blottet for spænding og udvikling, da heller ikke den skal dominere over ophobningen af gags. Om Romernes skræk kan så tilføjes, at historien her har en anelse mere fast struktur end normalt. Handlingen er af den type der kører i ring, og ender hvor den begynder: gallerne leder efter et skjold, og efter den vanlige dosis skolelærer-vid og "rigtig" humor, viser det sig, at skjoldet hele tiden har været i gallerlandsbyens besiddelse. Oversættelsen er god (der sjuskes tit med tegneserieoversættelser!). Anbefales tilalletegneseriekasseri bibliotekerne.