Bøger / faglitteratur til børn

Batman : bogen om nattens ridder


Beskrivelse


Guide til Batman-universet, som det præsenterer sig i forlaget DC's tegneseriehæfter gennem snart 75 år. Enkelte særligt betydningsfulde hæfter og historier fremdrages, og læseren får introduktioner til seriens talrige skurke og helte.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2013

af

af

Steffen Kronborg

d. 1. okt. 2013

Batman-bogen har interesse for børn fra ca. 9 år; men de mange voldsomme og tekstrige sider henvender sig primært til unge og voksne.

"Der er ikke udkommet superheltehæfter på dansk i snart mange år. Masser af film, spil og den slags, men ingen tegneserier" skriver bogens danske oversætter i sit efterskrift. Alligevel koncentrerer bogen om Batman sig udelukkende om tegneserierne med figuren, og det gør den via punktnedslag på diverse aspekter af Batman-mytologien: baggrunden, udstyret, vennerne, fjenderne, heltene, skurkene - og frem for alt en stribe udvalgte Batman-fortællinger fra seriens knap 75-årige levetid. En række såkaldte "milepæle" udpeges i et kompliceret og labyrintisk univers, hvor kloner, dobbeltgængere og genopstandne personer befolker de nyere Batman-historier i et omfang, som gør det næsten umuligt at hitte rede i begivenhederne og at kende forskel på venner og fjender. Men Batman-bogen gør sit for at sætte tingene på plads.

Bogen er en pendant til Matthew K. Mannings bog om Marvel-figuren Spider Man fra 2012. Hvis man vil under overfladen i Batman-figurens spektakulære univers, kan man fx læse Hemmingsens og Søndergaards Batman - masken og manden, 2008.

Bogen om Batman er en formidabelt flot bladrebog. Men man kan undre sig over, at den udelukkende beskæftiger sig med indholdssiden i Batman-fortællingerne og går meget let hen over billedsiden og de forskellige tegneres stil og særpræg. Der er trods alt tale om et tegnet værk.


Weekendavisen

d. 22. nov. 2013

af

af

Anders Lundt Hansen

d. 22. nov. 2013