Historien om en legende i dansk kriminalhistorie, genfortalt til glæde for læsere af autentiske kriminalhistorier.
Det borende X, alias grønthandleren Julius Alfred Thorvald Framlev, begik over en periode på 15 år, fra 1916 til 1931, et halvt hundrede pengeskabskup og indbrud, inden han blev afsløret. Der var meget opmærksomhed om den snilde pengeskabsåbner i samtiden, også hos forfatteren Lise Søelunds forældre, der ofte fortalte om ham. Og da Framlev tilmed havde haft et lysthus nær familiens hjem, har det tilskyndet Lise Søelund til at genfortælle historien om hans kriminelle løbebane, og til at forsøge at tegne et psykologisk portræt af den berømte pengeskabstyv.
Historien om Det borende X, og den rolle han spillede i samtiden, er så usædvanlig at den godt kan tåle at blive genfortalt for nye læsere i Lise Søelunds korte version. I skildringen af mennesket bag forbryderen synes jeg, hun trækker lovlig hårdt på det spinkle kildegrundlag.
Man kan læse om mestertyven i mange artikler og i afsnit i bøger som Gamle danske kriminalsagerDet borende X, 2004 En større fremstilling, også med forsøg på et psykologisk portræt, finder man i Det borende X, 1984Man kan læse om mestertyven i mange artikler og i afsnit i bøger som Gamle danske kriminalsager, 2004 En større fremstilling, også med forsøg på et psykologisk portræt, finder man i , 1984.