Bøger / faglitteratur

Blod, sved & tårer : en vred bog om østrogen


Beskrivelse


Journalisten argumenterer mod den stigende østrogenbehandling af kvinder ved overgangsalder, PMS-gener og menstruationssmerter samt mod anvendelsen af hormoner som prævention.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2004

af

af

Anny Skov Madsen

d. 7. okt. 2004

Den svenske journalist og forfatter leverer her et veldokumenteret og vredt angreb på lægemiddelindustrien og på mange læger, fordi de i årtier har rådgivet kvinderne til at tage hormoner i klimakteriet. En større amerikansk forskningsundersøgelse offentliggjort i 2002 viste at de kvinder, der fik hormonbehandling, havde større risiko for skader på hjerter og blodkar. Forfatteren har nærlæst mange årtiers lægebøger og undersøgt diskussionerne gennem tiderne. Hun har interviewet læger, forskere og kvinder for at komme bag om det negative syn på kvinders alder. Det er en spændende men også en nedslående beretning med en masse spørgsmål om samfundets kvindesyn, og om hvorfor kvinder også selv nærer frygt for egne kroppe og derfor villigt tager hormoner. Hormonerne viser sig nu også som store problemer i naturen med tvekønnede fisk og mænd med nedsat befrugtningsevne. Bogen kan læses som en aktuel debatbog om hormoner, og den er et velargumenteret indlæg for selv at tage ansvar og ikke lade sig manipulere af lægemiddelindustrien. Naturlig hormonbehandling, 2004 giver flere detaljerede anvisninger på kilder til naturlige hormoner.



Informationer og udgaver