Bøger / faglitteratur

Bolsjedrenge og jernhårde ladies : om dansk håndbolds historie


Beskrivelse


Om dansk håndbolds udvikling fra den første kamp i Helsingør i 1907 til guldmedaljerne ved de tre seneste olympiske lege, bl.a. baseret på interviews med nogle af dem, der har været med.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2006

af

af

Conni Boll Christensen

d. 17. jan. 2006

Vi kan takke de kolde og mørke vintermåneder for at indendørssporten håndbold dyrkes så intenst og succesfuldt i Danmark. Her har vi en sparsomt illustreret, letlæst, velfortalt og kronologisk gennemgang af håndboldspillets historie og højdepunkter frem til slutningen af 2005. Hovedvægten er lagt på de seneste 25 år baseret på interviews med centrale personer, som var med både på og udenfor banen, bl.a. de nyskabende trænere Leif Mikkelsen og Ulrik Wilbek. Titlen refererer til herrelandsholdet, der tilbage i 1984 til OL optrådte i bolsjestribede spilledragter og til kvindelandsholdet, der har vundet masser af metal og tidligere blev sponsoreret af Dansk Metal. Forsiden har dog nutidens publikumsyndlinge Joakim Boldsen og Rikke Hørlykke i centrum. Bogens hjemmeside www.haandboldhistorie.dk, der bl.a. indeholder weblogs, statistikker og links, er sammen med bogen velegnet til opgavebrug fra folkeskolens ældste klasser. Forfatteren har tidligere skrevet Mordet på JFK 40 år efter. Hvis ventetiden mellem ugens tv-håndboldkampe bliver for lang, kan vi håndboldentusiaster hygge os med denne underholdende og oplysende bog, der for første gang samler historien om dansk håndbold i én bog. Udover håndbold-digt af Rifbjerg, udvalgt litteratur og personregister får vi helt i tråd med tidsånden en håndbold-kanon.


Berlingske tidende

d. 26. jan. 2006

af

af

Jan Mitchell

d. 26. jan. 2006