Bøger / faglitteratur / opskrifter

Boost din vitalitet : smoothies, juices, greens


Beskrivelse


68 opskrifter på smoothies, juices og greens. Opskrifterne er inddelt i otte grupper, som forfatteren finder afgørende for en bevidst og vågen livsstil. Der er således drikke, som stimulerer energi, balance, styrke, vitalitet, passion, harmoni, klarhed og bevægelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2009

af

af

Lone Krøgh

d. 22. dec. 2009

Så er Thorbjörg Hafsteinsdottir på banen igen med en ny kogebog om smoothies, juices, greens og shakes. I alle sine bøger anvender Hafsteinsdottir en del specielle ingredienser og således også i denne, så den henvender sig mere til hendes sædvanlige og særligt dedikerede læserskare end til dem, der vil have opskrifter på mere almindelige smoothies.

I denne flot layoutede og meget inspirerende kogebog giver Thorbjörg Hafsteinsdottir 68 opskrifter til bedste på det, hun kalder smooth food. Der er smoothies, juices, green og shakes i flotte farver og formelig sprængfyldte af energi og vitaminer. Opskrifterne er inddelt i otte grupper, som Hafsteinsdottir finder afgørende for en bevidst og vågen livsstil. Der er således drikke, som stimulerer energi, balance, styrke, vitalitet, passion, harmoni, klarhed og bevægelse. Afslutningsvis noget om det rette udstyr til smooth food (juicer, blender og saftpresser) og en shoppeguide til de mere specielle ingredienser.

Hafsteinsdottir er forfatter til Spis dig yngre, 2009, 10 år yngre på 10 uger, 2008, og medforfatter på Kernesund mad som forvandler familien på få uger, 2008.

Flot kogebog om smoothies i sprælsk layout og flotte farver. Den følger op på Hafsteinsdottirs efterspurgte kogebøger fra de sidste par år og vil som de dele vandene mellem læsere, der finder den for frelst og speciel, og Hafsteinsdottirs relativt mange faste læsere, som vil tage den til sig med stor interesse.