Brændevinsgrisen : lav din egen kryddersnaps

Er du til ingefærsnaps, pomeransbitter eller islandsk likør? Så burde du kigge nærmere på denne bog, hvor du også hører om teknik, brændevinens historie og blandingsdrikke.

Bogen startes med en kortere indledning samt et forord, hvorefter brændevinsurternes historie oprulles. Herefter beskrives brændevinens historie og der fortælles om forskellige teknikker. Næste afsnit beskriver danske brændevinsurter og endelig kommer 100 sider med opskrifter, fra brændevinens/bitterens barndom til moderne tid. Flere af urterne der benyttes er ledsaget af tegninger af Johannes Larsen. I forhold til tidligere udgaver indeholder denne nyt forord, en revideret indholdsfortegnelse samt kommentarer af planteekspert Per Mølgaard. Det forøgede sideantal i denne udgave er fortrinsvis brugt på illustrationer.

Denne bog er en blanding af praktiske opskrifter og kulturhistorie, og som læser får man en på opleveren. Man hører og læser ikke kun om opskrifter, men får også en dybere forståelse for brændevinen og dens historiske betydning. Opskrifterne og vejledningerne er rimelig nemme at gå til, men ingredienserne kan godt være svære at tilvejebringe, fx ren alkohol, umoden pomerans eller hvidt sandeltræ. Men jeg er da blevet nysgerrig og har fundet et par stykker der skal prøves.

For yderligere litteratur om "hjemmelavet" brændevin se: 150 kryddersnapse året rundtBrændevin på vilde bær og urter eller Brændevin på vilde bær og urterFor yderligere litteratur om "hjemmelavet" brændevin se: 150 kryddersnapse året rundt eller .

Read the full assessment

Gyldendal tager munden rigeligt fuld ved at kalde dette tredie udgave af den kære og populære Brændevinsgrisen, der kom første gang 1947 og senere er optrykt flere gange. Sammenligning medanden udgaves femte oplag, fra 1974 (seneste optryk) godtgør nemlig, at den eneste forskel er et nytilkomment forord af Godfred Hartmann og en farvelagt tegning på titelbladet. Hartmanns forordcauserer kort om snaps og fortæller dernæst lidt om illustratoren og forfatteren (Johannes Larsen og Holger Rasmussen). Ellers er tekst, opstilling, typografisk og sidetalsmæssigt, litteraturlisteog register aldeles identiske. Bogens iboende kvaliteter og dens status som klassiker på området retfærdiggør genudsendelsen, og man bør naturligvis genanskaffe overalt, hvor den er gået al kødetsgang. Hvor den derimod står i pæne eksemplarer i 1974-oplaget, kan mån nøjes med en respektfuld reverens.

Read the full assessment