Bogen er en selvstændig fortsættelse af forfatterens Camilla and the horse fra 2008. Camilla og de fire andre stemmer er midt i livet og alle mere eller mindre i krise. I fortællingerne forenes beskrivelser af hverdagsliv med essentielle spørgsmål i et flot, fortættet sprog, der ikke er vanskeligt tilgængeligt. Forfatterskabet har med de seneste udgivelser åbnet sig mod en bredere gruppe af læsere, og serien om Camilla vil tiltale både mænd og kvinder, der sætter pris på velskrevet litteratur.
Bogen kaldes rammende for en fortællekreds. I ni afsnit skiftes mellem fem fortællere: Camilla, Alma, Alwilda, Edward og Kristian, og stemmen angives med navn i kapitlets begyndelse. Charles, der danner par med Camilla, er også en del af selskabet, men han er syg og bundet til sin seng. Formen brydes på en sjov måde i et kapitel, hvor hele selskabet taler. Hvor det i Camilla and the horse drejede sig om parforhold og kærlighed, er der i denne bog fokus på død, savn og midtvejskrise. Forfatteren behersker sproget eminent og i en tragikomisk stemning gøres personerne vedkommende.
Camilla og Alma besøger bl.a. stedet, hvor Virginia Woolf skrev sine romaner, og netop Virginia Woolf er nok den mest beslægtede forfatter.
Med fortællekredsen lægges op til en føljeton om Camilla og hendes venner, og flere samlinger skal være yderst velkomne. Personerne har både det særlige og det almenmenneskelige, der gør dem interessante, og så er sproget en ren fornøjelse.