Books / nonfiction / kogebøger

Carlotta cucina : italiensk køkken med skandinavisk sjæl


Description


Dansk ejer af et italiensk landsted med restaurant giver opskrifter på forretter, pastaretter, risretter, hovedretter, brød, desserter og kaffe med likør.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Kent Skov

2008

Bogen er grundlæggende en italiensk kogebog med et dansk islæt og lidt asiatisk inspiration. Lidt anderledes retter end man ellers ser uden at være banebrydende. Bogen er derfor god til de biblioteker og flittige kogebogslånere, der kan lide et twist af de klassiske retter.

Italiensk inspireret kogebog af to debuterende danske kogebogsforfattere. CC har en gård i Benedello mellem Bologna og Modena. LR står for bogens layout og har også tilknytning til området. Opskrifterne har det klassiske italienske køkken, måltidsopbygning og råvarer som udgangspunkt. Bogen har lokale råvarer som særlige temaer med kastanjer og trøffel og parmesan. Også flere bud på retter med blæksprutte. Flere tilbehørsretter består af grøntsager alene og kan anvendes som frokost- eller lette (vegetar)hovedretter. Gode menuforslag med variant af dampede muslinger og en delikat variant af "tournedos" af svinemørbrad og en fin hovedret med kanin. De eksotiske indslag består fx af laks med varm wasabi. Retterne er ret lette at gå til, men kræver absolut friske råvarer for at fungere. Det søde består især af kager, fx med appelsin, kastanje og ricotta. Også grundopskrifer til pasta og brød samt de mange fine frugtlikører og andre søde drikke, der vinder frem igen i disse år.

Blandt de mange italienske kogebøger adskiller denne sig med den asiatiske inspiration.

Fin kogebog med flere gode retter, men det gør den ikke uomgængelig blandt det meget store udvalg af italienske kogebøger.



Information and editions