Bøger / faglitteratur til børn

Christiania : fristad i fare


Beskrivelse


En mosaik om mennesker og meninger i Christiania fra grundlæggelsen i 1971 til året 2003 hvor regeringen erklærede krig mod fristaden. Med en konkret anvisning på, hvordan staten og staden kan stifte fred.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2003

af

af

Søren Møller

d. 20. nov. 2003

En stor, broget, collageagtig bog om fristaden Christiania fra "erobringen" i 1971 til i dag, hvor nye regeringsplaner kan komme til at ændre på området. Forfatteren var selv med fra begyndelsen og fortæller levende om mange af sine oplevelser, især i Christiania, men også fra en række andre alternative miljøer. Byen i dag beskrives, og en række christianitter portrætteres. Forfatterens egne overvejende positive holdninger til byen præger bogen, men ikke ukritisk, og en række andre holdninger kommer også til orde eller bringes som henvisninger til litteratur og internetsider. Til slut skriver han om sine egne ideer om, hvordan stedets fremtid kan blive. Illustreret med en overdådighed af gamle og nye fotos i farver, tegninger, landkort og plakater. Der er ingen indholdsfortegnelse eller register, men i et kapitel gives en historisk oversigt som kan give overblik. Alt i alt er det både en erindringsbog, en historiebog, en samfundsdebatterende bog og en bog som ligner Christiania selv, i sit frodige, kreative rod. Der findes i forvejen en del om emnet, senest Pernille W. Lauritsen: Christiania - kort fortalt, 2002, som mere er en systematisk guide til området og langt mindre i omfang.


Bogmarkedet

Årg. 149, nr. 30 (2003)

af

af

Jens Jørgen Kjærgaard, Jannik Lunn

Årg. 149, nr. 30 (2003)