Bøger / skønlitteratur / digte

Cykelpoesi : fortællinger fra cykelstierne


Beskrivelse


Digte. Poesi om cyklister og cykellivets fælles erfaringsrum i ind- og udland.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2015

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 9. juni 2015

Charmerende lille poesibog om cykellivets fælles erfaringsrum, for alle voksne lyriklæsere.

Bogen er en digtsamling med 27 små tekster, der handler om at cykle. Synsvinklen skifter mellem en række forskellige jeg'er, lige fra det treårige barn til den gravide kvinde og cykelrytteren i Tour de France. Det centrale er vores fælles erfaringer med at være til i det tidsrum, hvor vi cykler fra a til b. Der fortælles mest fra cykelstier i hovedstaden, men vi kommer også helt til Island og Alaska og endda til Sønderborg. Grafisk holder digtene til højre (og følger dermed færdselsreglerne).

Forfatteren har virkelig fundet sit tråd med den finurlige stil. Tonen er let og humoristisk. Fx her i digtet med omtale af cykelhjelme: "Vi har nemlig aftalt at vi vil undgå hjerneskader her i huset". Synsvinkelskiftene tvinger læseren til at sætte sig ind i andres motiver i trafikken, og måske kan det hjælpe os alle til at blive mere rummelige. Læs højt for venner og familie.

Minder med sin rytmiske, fragmenterede stil om Karine Marie Guldagers digtsamling StyrtRequiem fra 1995. Gruppen af personer, der alle kommer cyklende minder om Per Hultbergs Requiem fra 1985, hvor han portrætterer en række personer, der alle kommer gåendeMinder med sin rytmiske, fragmenterede stil om Karine Marie Guldagers digtsamling Styrt fra 1995. Gruppen af personer, der alle kommer cyklende minder om Per Hultbergs fra 1985, hvor han portrætterer en række personer, der alle kommer gående.