Dagene løber halt : digte

Smukke, formfuldendte digte om tid og længsel, som henvender sig til læsere, der holder af tidløs poesi.

Digtene kredser om tiden som fænomen. De opererer i et abstrakt-poetisk rum med kun få referencer til genkendelige fikspunkter i virkeligheden som fx gadenavne og egennavne. I centrum står et navnløst digter-jeg og dennes opfattelse af tiden, der fører til længsel efter det tabte, som ændres og ædes af tiden. Der fremhæves en søgen efter et sprog, der kan bære tiden og tidsopfattelsen.

Vellykket debutdigtsamling, hvor der arbejdes med uventede ordkonstellationer, versbrud (enjambement) og brud med læserens forventning.

Forfatteren nævner selv Simon Grotrian som inspirationskilde, hvilket kommer til udtryk i de abstrakte billeder og fraværet af genkendelige elementer fra virkeligheden, som fx i Grotrians digtsamling fra Livsfælder.

Læs hele vurderingen