Bøger / faglitteratur / erindringer

Daisy : vi kom svævende : historien om et band


Beskrivelse


Historien om det danske band "Daisy", der i en kort periode i slut 1960'erne og 1970'erne fik stor opmærksomhed. På grund af en række personlige problemer og hændelser var bandet dog fortid, inden de blev kæmpestore. For interesserede i rock- og kulturhistorie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2023

af

af

Martin Minka Jensen

d. 12. maj 2023

Historien om det danske band "Daisy", der i en kort periode i slut 1960'erne og 1970'erne fik stor opmærksomhed. På grund af en række personlige problemer og hændelser var bandet dog fortid, inden de blev kæmpestore. For interesserede i rock- og kulturhistorie.

Sanger og musiker Lars Muhl beretter historien om det danske band Daisy. Som en aktiv del af det aarhusianske musikmiljø i sidste halvdel af 1960'erne, kommer han i kontakt med en række andre bands og musikere. I 1968 går han sammen med musikere fra nogle andre bands og danner gruppen Daisy. Den 28. december samme år, koncertdebuterer bandet som opvarmning til det populære svenske band Tages. Kort tid efter måtte de dog finde en ny trommeslager og efter den hektiske start, bliver 1969 et år med masser af koncertaktivitet. De opvarmede for store bands som Move og Steppenwolf. En tourné i Israel bliver stablet på benene, men ender brat med en anholdelse for besiddelse af hash og en tur i israelsk fængsel. Årene efter var en turbulent tid, og først i 1975 udkom Daisys eneste album - et år efter bandets opløsning.

Fin personlig beretning om bandets relativt korte historie. Fokus er på de første år og rejsen til Israel. Der tegnes et godt billede af en samtid, der var præget af hippier, stoffer og oprør. Derfor er beretningen lige så meget en beretning om et ungdomsliv i den tid.

Minder om Gasolin' - masser af succes, der dog er mere klassisk biografisk.