Danmarks stemmer : erindringsroman 1945-1973

Det er nok hovedsagelig læsere, der selv kan huske den periode, som romanen her beskriver, altså læsere med en barndom lige efter besættelsen, og hvis det tilmed er læsere med en københavnsk baggrund, vil de finde både genkendelse og underholdning her.

Forfatteren kender vi fra mange og gode bøger om både skak og Mozart, senest Mozartkuren, 2009 og Skakkens historie, 2006. På det skønlitterære område har vi fx fra hans hånd: Krible krable, 2007, hvor han som i andre tidligere titler befinder sig i den satiriske genre. I denne bruger han sine egne erindringer, men vælger at kalde det fiktion. "Fortiden er en sporvogn, man ikke uden videre kan stige ombord i", er bogens første sætning, og derefter er det ikke sikkert, der bliver så lystigt som i en gammel dansk film. Det går nu meget godt, hovedpersonen Per, hans bror og søster følger vi fra Schacksgade til Amager, vi oplever hans sommerferie i Vestjylland hos mormor og morfar, vi ser ham med den første kæreste og venner og til slut kolleger. Per bliver lærer, men han har et ekstra talent for at parodiere stemmer, og det giver ham en radiokarriere i tilgift. Dürrfeld kan fortælle, så det er en lyst, han kan skrive de mest ubesværede dialoger. Det hele er som en god dansk folkelig film.

Senest har jeg mødt samme "københavnerfortælling" i Modstandsmandens datter.

Bogen vil fornøje alle, der kan huske tid og historie.

Læs hele vurderingen