Bøger / faglitteratur til børn / diskografier

De 50 bedste danske rock-plader : en brugerguide


Beskrivelse


Beskrivelse af forfatterens 50 yndlingsrockplader fra årene 1967-2000 med omtale af musikgrupperne, personlige favoritskæringer og lignende plader.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2003

af

af

Per Månson

d. 21. okt. 2003

At opliste de bedste rock-plader er altid en subjektiv sag, der om ikke andet kan fremkalde diskussion. Forfatteren giver her sit bud og kommenterer hvert valg med begrundelser og personlige tilgange til værkerne samt en vejledning til øvrig musik i samme stilart. Efter de 50 har han opstillet ukommenterede lister over 25, der lige netop ikke kom med, årtiernes 5 bedste plader fra 1960’erne til 1990’erne, væsentligste sangere, sangerinder og guitarister. Selv om gennemlæsningen adskillige gange tændte den indre grammofon eller cd-spiller i et gammelt rockvrag som undertegnede, er det svært at se brugsværdien af denne udgivelse, der i den grad er et privat projekt. Der videregives selvfølgelig oplysninger fra forfatterens research, men ingen væsentlige, der ikke kan findes andre steder.