Bøger / skønlitteratur / krimi

De uskyldige døde : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. Journalisten Maya Leander har en fortid i en international hjælpeorganisation. Hun lever nu en (måske) lidt for stille tilværelse på lokalavisen i Roskilde, men bliver efter en spontan kærlighedsweekend sigtet for drab og opdager snart, at hun udover politiet er efterstræbt af internationale gangstere som måske er tættere på hende end hun forestillede sig.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2017

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 15. feb. 2017

Efter en spontan kærlighedsweekend bliver den unge lokaljournalist, Maya Leander, hurtigt flået ned fra den lyserøde sky. Umiddelbart efter meddeler politiet hende, at hendes nye kærlighed er dræbt, og ved samme lejlighed sigter de hende for mordet. Det er det brede publikum til skandinaviske krimier, der er målgruppen her.

Finn Haldfdan, der har en enkelt krimi, Et nødvendigt offer, bag sig, præsenterer her sin 2. krimi, som har en ung kvindelig journalist, som hovedperson. Bag et banalt drab gemmer sig en langt større historie, der strækker sig over flere lande og involverer internationale hjælpeorganisationer og mafialignende kriminelle. Halfdan svinger mellem hverdagsrealisme og international voldsthriller, og han driver handlingen frem i krydsklip mellem de forskellige grupper af involverede.

Halfdans ambitioner er store og i sine bedste passager er "De uskyldige døde" velfortalt med en fin vekslen mellem en triviel hverdag i provinsen og spooky superskurke. De fleste personer er sandsynlige og genkendelige, og relationerne mellem dem udvikler sig løbende. Ambitionerne lokker dog Halfdan til at søsætte mange sidehandlinger, og den afsluttende shoot out bliver en omfattende og uoverskuelig affære, men alt i alt er tale om en veldrejet historie med gode personer og et sammenhængende plot.

Tavshedens pris spiller også på gabet mellem kriminalitet og idealistiske NGO'er.


litteratursiden.dk

d. 28. apr. 2017

af

af

Helle Post

d. 28. apr. 2017

Handlingsmættet spændingsroman om journalisten Maya, der får hænderne fulde efter en falsk mordanklage. Her er smæk for alle skillinger, hold øje med Finn Halfdan. Maya Leander lever et roligt liv so...


Jyllands-posten

d. 26. mar. 2017

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 26. mar. 2017


Politiken

d. 31. mar. 2017

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 31. mar. 2017