Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den bedste mor i verden : hvordan jeg blev adopteret


Beskrivelse


Billedbog. En enlig mor snakker med sin datter om, hvordan det gik til, at hun blev adopteret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2006

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 6. juni 2006

Forfatteren, som også har illustreret denne billedbog, har ikke tidligere udgivet noget her i Danmark. Bogen handler om et meget aktuelt emne: enlige der adopterer. Her er det en kvinde, som har alt: godt job, bolig, venner og familie. Hun mangler bare et barn at være noget for. På den anden side af jorden er der et barn, som mangler en mor, fordi dets egen mor ikke magter at have hende. Kvinden adopterer barnet og de to får et lykkeligt liv med kærlighed og fælles interesser og heldigvis har de bedstefar og andre børns fædre, når der er behov for at gøre mere maskuline ting. Bogen er enkelt fortalt på en måde som en mor og et barn selv ville fortælle historien til hinanden, så det er ikke så meget konkrete ting, man får at vide, men mere det følelsesmæssige aspekt. Det personlige understreges af typografien, som skal ligne håndskrift. Det er en sød og stilfærdig bog, som kan få familier i samme situation til at fortælle barnet deres egen historie og hygge sig med det. Illustrationerne er i en bevist barnlig og kluntet stil med stærke, varme farver og en stor forkærlighed for at gøre meget ud af mønstre på tøj, tapeter og i naturen. Børn fra 3 år kan lytte med.



Informationer og udgaver