Bøger / skønlitteratur til børn

Lær klokken med Peter Plys


Beskrivelse


Billedbog. Mens læseren følger Peter Plys' dag fra syv morgen til syv aften er der mulighed for at lære klokken at kende ved at stille på de bevægelige visere på uret i bogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2004

af

af

Ulla Møller

d. 4. maj 2004

Peter Plys har i årenes løb lagt ryg til mange "disneyficeringer" og bearbejdelser. Denne billedbog for de 4-7-årige er dog blandt de sødere af slagsen. Det skyldes først og fremmest at den er illustreret med Ernest H. Shephard's oprindelige illustrationer. Skønt de er løsrevet fra konteksten genskaber de noget af originalens charme og lune. Bogens sider er udført i kraftigt pap med glittet overflade i en fin lysegul farve. Det giver en nostalgisk stemning der passer til Plys' univers selv i en titel som ikke har meget til fælles med det oprindelige værk. Siderne er forsynet med et ur med bevægelige visere, og de yngste vil bestemt nyde at lære klokken at kende i selskab med Peter Plys og hans venner som alle optræder i bogen. Læseren følger Plys gennem tolv timer. Fra han står op klokken syv om morgenen til sengen atter kalder klokken syv om aftenen. Et gennemgående tema i den korte tekst er Plys' ubændige lækkersult, han tænker næsten kun på honning, men der er også tid til en skovtur med Grisling og til at kaste plys-pind med Jakob. Under oplæsningen er der anledning til selv at stille på urets visere og til at tale om dagens gang.



Informationer og udgaver