Eftersom Fernando Pessoa, (1888-1935), tilskrev sine digte en række selvstændige "heteronyme" forfattere, hvoraf de vigtigste er Alvaro de Campos, Alberto Caeiro og Ricardo Reis, er det problematisk at tale om "den virkelige" Pessoa. Ikke desto mindre er det "Digte af ham selv", dvs. digte skrevet i eget navn, der nu som det femte bind afslutter Brøndums vægtige serie af Pessoa-tekster. På trods af at digtene i dette bind er skrevet i klassiske, rimede former har de rod i en modernistisk grundoplevelse af tomhed og fravær: "Al væren, al bliven fortaber sig". Alle faste konturer forsvinder og opløser sig i mærkeligt uhåndgribelige drømmebilleder, der bevæger sig frem og tilbage mellem indre og ydre, mellem fjernt og nært. "Mange af hans digte er som spind uden edderkop" som det med en præcis karakteristik hedder i Peter Poulsens grundige efterskrift. Seriens fem bind dokumenterer at Pessoas poesi er en vigtig - og i lang tid overset - brik i den europæiske modernisme, og læst med danske briller træder både Sophus Claussen og Henrik Nordbrandt frem mellem linjerne. Der er god grund til at være stolt og taknemmelig over at vi nu har en enestående mulighed for at læse Pessoas digte på dansk - både dem af ham selv og dem forfattet af heteronymerne.