Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den store nissejagt : en juleballadekalender


Beskrivelse


Nikolaj hader julen og forsøger at overleve faderens juleiver, skolekammeraternes drillerier og den manglende interesse fra klassens nye rollespillende pige, Camilla. Han kommer til at slippe seks vilde, underjordiske vætter løs i hævngerrig jagt på nisserne i byens fortravlede julehysteri.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2005

af

af

Elin Søborg

d. 31. okt. 2005

Merlin P. Mann kendes mest for sine rollespilsaktiviteter, bl.a. er han forfatter til Magi & sværd: sådan spiller du rollespil, 2004, og han har skrevet manuskript til flere af de senere års Disney-udgivelser. Her har han skrevet en ret traditionel julekalenderhistorie for de ca. 7-12-årige med Nikolaj som den julehadende hovedperson, der forsøger at overleve især faderens maniske juleiver, skolekammeraternes drillerier og den manglende interesse fra klassens nye (rollespillende) pige, Camilla, samtidig med at han energisk forsøger at skaffe sig det nyeste (hundedyre) playstation spil. Han får fat i et mystisk skrin med vættefigurer, der bliver levende og stikker ud for at ødelægge nisser i nabolaget, og så går den vilde jagt, for hvis de ikke alle er fundet inden årets korteste dag er slut, bliver der ingen jul. Behøver jeg at sige, at vi roligt kan forberede julen? Det er en sprogligt veldrejet kalenderbog til oplæsning fra ca. 7 år og selvlæsning fra ca. 10. Men egentlig er der ikke megen julestemning i den, hverken fra starten eller til slut, og historien bliver aldrig rigtigt spændende, måske fordi det i virkeligheden mest kommer til at dreje sig om Nikolajs forhold til Camilla, og fordi personerne ikke rigtigt kommer ud og bliver vedkommende. Omslaget i en tegneserieagtig streg formidler godt både humor og handling, og her er der heller ingen julestemning.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 25 (2005)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 25 (2005)