Målgruppen er krimilæsere i bred forstand.
Journalisten på Ekstrabladet, John Hilling, er igen hovedperson i en bog af journalisten/forfatteren med de samme initialer. Bogen indledes med et selvmord af en religiøs sektleder, og journalisten graver dybt i den meget ekstreme sekts baggrund i det vestjyske. Senere dukker sager op om bortførelse af flere adopterede børn og indvandrerbørn. Hertil kommer emner som ekstreme højreaktivister, svindel med ulandsbistand og støtte til danske bønder i tidligere Østeuropa foruden hele komplekset med miljøet på Ekstrabladet og i medieverdenen - samt samarbejdet med forskellige politifolk. Hilling er stadig ikke kommet helt over sin forsvundne kæreste Carla, men er blevet kæreste og har barn med Marie fra bog 1. Det hele fortælles i samme kontante stil og med samme komplekse opbygning som bog 1, og det er igen en svaghed, at bogen sender så mange bolde i luften, at det er svært at finde fokus og samle interessen. Sagerne hænger delvist sammen, men der skal mange genveje til for at få det hele til at gå nogenlunde op.
Selvstændig fortsættelse af Døde prinsesser drømmer ikke, der var baseret på en fagbog og journalistisk arbejde om hovedemnet trafficking. Bogen er i genre med andre krimier af og/eller med andre undersøgende og samfundskritiske journalister.
Journalist John Hilling arbejder med mange emner og sager samtidig, og undervejs afsløres komplekse sammenhænge, uden at alle brikker falder lige logisk på plads, men spændende er det.