Books / fiction for children

Den tro forræder


Description


14. maj 1948 proklamerer David Ben Gurion oprettelsen af staten Israel. Få timer efter bryder krigen mod nabolandene ud. Dov forlader Jerusalem for at finde sin mor. Han får følgeskab af Emily og den mystiske David Levin.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2004

By

By

Britta Liboriussen

d. 11. Mar. 2004

6. og sidste del af Zion-junior, der startede med Brudte løfter, 2001. 14. maj 1948 sidder Dov og Emily hjemme i Jerusalem hos Anthony og Rachel, Emilys onkel og tante. Sammen med mange andre hører de David Ben-Gurion proklamere den nye stat Israel. Få timer efter bryder krigen med nabolandene ud. Situationen i Jerusalem er spændt. Der mangler fødevarer, og indbyggerne forbereder sig på et angreb. Dov er nu 13 år. Han vil til Cypern for at møde sin mor. Sammen med hunden Julian begiver han sig ud på en farlig rejse mod kysten. Da Emily opdager, at Dov og Julian er væk, følger hun efter dem. Hun møder den mystiske David Levin og finder også Dov og Julian. Sammen kommer de alle til kibbutzen Yad Shalom, hvor Dov og Emily tidligere har fået hjælp. Også her forbereder indbyggerne sig på krig. Efter mange dramatiske oplevelser slutter krigen. I den ødelagte kibbutz bliver Dov endelig genforenet med sin mor. I en lille efterskrift møder læseren Dov og Emily i 1967. De er blevet gift og er i det genforenede Jerusalem, hvor de fejrer deres 13-årige søns bar mitzvah. Sidst i bogen opsummerer forfatteren kort Israels historie efter oprettelsen 1948. Som de øvrige bøger i serien er denne bog spændende og velskrevet. Det er en rigtig god historisk serie med en kristen synsvinkel, der nu er slut. For børn fra ca. 11 år.