Som undertitlen antyder, er bogen en vejledning i at tænke og handle etisk i alle de mangfoldige situationer, hvor der kræves en stillingtagen. En sådan er ikke mulig at undgå, selv vedsåkaldte objektive holdninger, men etik er ikke noget medfødt, men noget, der bliver indlært og derfor kan/skal læres, iflg. forf. Bogen er i tre hovedafsnit, brug og misbrug af etik, den etiskesøjle og hverdagslivet. I afsnittet om den etiske søjle (forf. hierarkiske opdeling af etikken i hovedområder som magt, ansvar, det gode liv, princip og regel) er etikkens teori, mens afsnittet omhverdagslivet som etikkens praksis er delt op i underafsnit om bl.a. følelser, ægteskab politik, forskning, m.m.. En velskrevet bog, der kan læses af alle med interesse for emnet, da der ikkekræves særlige forudsætninger, men forfatteren kombinerer sin egen omfattende faglige viden (har bl.a. i 1994 skrevet bogen Århusteologerne) med sine personlige holdninger på en måde, som giverindsigt i emnet og dettesproblemer som en såkaldt objektiv bog vanskeligt havde kunne give.