Denne bog henvender sig til skoleledere og lærere samt til lærerstuderende. Det er en lettilgængelig og hurtigt læst praksisrelateret udgivelse, som er overkommelig at læse i en stresset hverdag.
Bogen er en del af serien Det ved vi om og er opbygget efter seriens velkendte stil, hvor forskningsbaseret viden om pædagogiske emner præsenteres kort, lettilgængeligt og praksisorienteret. Emnet er en beskrivelse af en pædagogisk analysemodel til brug i skolen til etablering af gode læringsmiljøer. Bogen er delt i to dele. Indledningsvis gives den forskningsmæssige viden om modellen og baggrunden herfor. Dernæst gennemgås modellen i en vekselvirkning mellem teori og en case, som illustrerer modellen. Modellen og teorierne giver en god struktur, som er nem at overføre til egen eller lærerteamets praksis.
Det vil være oplagt også at læse andre titler i serien Det ved vi om, tidligere LP-serien, som indeholder mange andre lettilgængelige, inspirerende titler.
Lettilgængelig, relevant og forskningsbaseret udgivelse. Bogen introducerer en pædagogisk analysemodel til etablering af gode læringsmiljøer i skolen.