Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Det ydre rum : løft lågerne for at lære alt om universet!


Beskrivelse


Billedbog. Præsentation af solsystemet med planeter, solen og jorden, og der ses nærmere på astronauter og rumfartøjer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2015

af

af

Louise Urban Andersen

d. 23. dec. 2015

Papbog med låger om verdensrummet til små opdagelsesrejsende på ca. 4-7 år.

På 8 opslag med låger på alle sider, præsenteres barnet først for solsystemet med de forskellige former for planeter, fx klippeplaneter og dværgplaneter. Mellem planeterne flyver rumraketter, satellitter og sågar rumvæsener, som alle er udformet som låger, der kan åbnes. Under lågerne ses fx rumraketten indeni, og der er små informationer på bagsiden af lågen. Barnet får dernæst præsenteret solen, jorden og mere om planeterne. Der er et opslag om de forskellige måner, og i særdeleshed vores egen måne er i fokus. Der kigges på stjerner og galakser og på mange af de andre objekter, der flyver rundt i rummet som eksempelvis asteroider og kometer. Der ses nærmere på astronauter og rumfartøjer, om hvordan man lander på månen og den første månelanding. Bogen afsluttes med en opsummering af hvad mennesket allerede har fundet ud af om rummet.

En rigtig fin bog om rummet til små nysgerrige læsere. Bogens niveau er fint og overordnet, så det ikke bliver for svært.

Rent emnemæssigt er bogen meget lignende Min allerførste bog om rummet, og begge bøger har samme målgruppe.