For mig er den danske forfatter et interessant nyt bekendtskab, skønt hun har skrevet yderligere 3 bøger siden 1994. Det er en historisk roman som foregår på Læsø i slutningen af 1700tallet, og øens ældre præsts 20 år yngre kone er hovedpersonen. Hun er borgmesterdatter fra Aalborg og længes efter det pulserende liv. Sine teaterdrømme har hun kun mulighed for at dyrke i det skjulte i lysthuset, som er hendes private fristed, men da hun overvinder sin antipati mod den vidtløftige og durkdrevne bartskærer, finder hun en sjælsbeslægtet, og de forestår en triumferende opførelse af et af "baronens værker" (Julestue) som dilettantforestilling i dommerens storstue. Hovedhandlingen udspilles i et folkeligt mylder af seje og hårdføre bønderkoner, deres slapsvanse af mænd og geskæftigt tyende i et levende beskrevet, historisk korrekt miljø. Sladder, overtro, strandinger og dagligdagens tildragelser gennem året beskrives levende og autentisk og danner en mangfoldig og livlig ramme om en fin personskildring. Bogen er ydermere skrevet med humor.