Dagbogsroman med ironisk glimt om tilværelsens ulidelige lethed. For læsere af nyere dansk skønlitteratur.
Hovedpersonen er en ca. 40-årig lidt flegmatisk, reflekterende og impulsiv kunstner. Ægteskabet med Vivian er mest af alt et venskabeligt bofællesskab. På værtshuset og i kunstnermiljøet møder han venner og bekendte, indvandrere og rockere, mediefolk og tiltrækkende kvinder. Ikke mindst den tilsyneladende naive blondine Gina med de høje kindben, som han forelsker sig i. Hun minder ham om den brasilianske kvinde, han næsten synes at kende fra sin afdøde fars mange eventyrlige historier, der fortsat optager ham. Denne dagbogsroman beskriver tilfældigheder, som præger livet for ham gennem ca 3/4 år.
Gode miljøbeskrivelser og fin ironi i skildringerne af halvstuderede litterater, en selvoptaget tv-vært og andre karakterer blandt bogens mangfoldige galleri af bipersoner, som også tæller indvandrere, rockere og sexede modne kvinder. Bogen er velskrevet, ret fornøjelig og udstyret med et halvabstrakt maleri af forfatteren på forsiden. Iflg. bagsideteksten er det en antiroman, fordi den ikke følger sædvanlig romanpraksis for at lade alting gå logisk op. Jeg faldt nu ikke over noget, der forekom markant ulogisk.
Forfatteren har skrevet et par digtsamlinger, et skuespil og romanen En tusindedel sekund, der også beskæftiger sig med tilværelsens tilfældigheder. Den lidt ironiske tone ses fx også hos den minimalistiske forfatter Peter H. Olesen.